“The land of thirst” er en af de beskrivelser, Namibia har fået gennem tiderne.
Du vil på denne tur opleve, hvad der virker som uendelig ørken, rå og barske områder, steder som ser ud til at være tømt for alt liv.
Men dette er slet ikke tilfældet. Tværtimod er der masser af liv i ørkenen.
Namibia must see er en 14-dages ekspedition, hvor du kommer til at opleve nogle af de største højdepunkter, der findes i Namibia.
Ekspeditionen tager dig gennem noget af det smukkeste og vildeste landskab, du overhovedet kan forestille dig. Vi kommer både gennem Kalahari ørkenen, ud til kanten af ”The skeleton coast”, Kunene regionen med bjerge og kløfter, Etosha nationalpark med verdens største elefanter og meget mere.
På turen kører vi gennem et meget varieret ørkenlandskab, og du kommer til at opleve en utrolig smuk diversitet.
Vi kører både gennem udtørrede floder, tungt sand og barskt klippefyldt terræn. I Swakopmond har du mulighed for at komme ud på en tur, hvor du virkelig får testet dine evner som offroad ”ekspert”.
Denne tur foregår dybt inde i Kalaharis klitter, og måske får du endda mulighed for at prøve kræfter med ”big daddy”, som er en virkelig udfordrende sandbanke.
Vi har dog også dage, hvor vi ikke bevæger os fra sted til sted, men bliver i området og udforsker der, hvor vi er.
Vi besøger den smukke sandørken ved Sossusvlei, både til fods og i bil.
Swakopmund bærer meget præg af sin fortid som en tysk koloni, og det er absolut en by, der er værd at gå på opdagelse i. Her kan du også booke forskellige aktiviteter som sand surfing, ATV-kørsel i ørkenen eller en sejl- eller fisketur.
Vi kommer også til Kunune, der bla. er kendt for sine fantastiske klippeformationer, en masse bushman malerier, Welwitschia planten som kan blive 1500 år gammel, og ikke mindst ørkenelefanterne, der lever i dette område.
Etosha nationalparken er verdenskendt for sit rige dyreliv, og her findes nogle af verdens største elefanter og en god bestand af næsehorn. Vi bruger 3 hele dage her, så vi har god tid til at suge det rige dyreliv og al den smukke natur til os.
Vi skal også opleve Okonjima reservatet ved foden af Omboroko bjergene, der er kendt for sin gode bestand af geparder, leoparder samt for deres projekt med konservering og genudsætning af skadede dyr.
“It’s not a holiday. It’s an adventure! Kan kun anbefales. Virkelig mange oplevelser du aldrig vil glemme. Skal prøves mindst en gang i dit liv.”
Hvis du tror, at ørkenlandskab er kedeligt, kan jeg garantere dig for noget af en overraskelse. Namibia byder nemlig på noget af det smukkeste landskab, du nogensinde kommer til at se.
På denne ekspedition får du mættet dine visuelle smagsløg, men det usædvanlige landskab og dyreoplevelserne vil også give dig mulighed for at fundere over livet. Både dit eget og som helhed.
Så vil jeg bede dig booke en snak med mig nedenfor. Det er lige så vigtigt for mig som for dig, at vi har talt sammen, inden du beslutter dig. Så vi kan få afstemt forventninger og ønsker, og du ikke er i tvivl om noget.
På ekspeditionen er det dig, der er i førersædet og mig, der er din guide. Vi kører i vores store 4-hjulstrækkere med alt i camping udstyr og telt på taget.
Maden tilbereder vi over bål, mens vi taler om dagens oplevelser, nyder solnedgangen og glæder os til den uendelige stjernehimmel.
Der vil være nogle kørselsrelaterede udfordringer, men jeg lærer dig de påkrævede tricks og teknikker undervejs.
Du får en uforglemmelig oplevelse ved at være en del af den fantastiske natur og det rige dyreliv. Samtidig vil du føle dig helt fri og mere i live, fordi det er så intenst.
Jeg glæder mig til at vise dig det Afrika, jeg ikke kan leve uden. Og jeg er sikker på, du vil få den samme kærlighed til landet, som jeg har. Den storslåede natur giver dig helt sikkert noget med hjem, som du ikke finder på andre rejser.